Corona har vist sig at være mere omfattende end vi alle havde håbet på, og det betyder at ingen ved hvor længe det varer ved endnu. En ting er dog sikker, at hvis man har været i kontakt med en person med COVID-19, eller blot selv udviser symptomer på sygdom, så bør man med det samme sætte sig selv i karantæne indtil man som minimum er blevet testet.
Det betyder altså at man skal holde sig inde døre, hvilket kan være en stor udfordring for mange. Hvis man f.eks. bor i en 2 værelses lejlighed på fjerde sal, så kan det være utroligt kedeligt og decideret frustrerende at man ikke må og/eller kan bevæge sig ud af hjemmet. Det er dog nødvendigt for, at vi kan holde smitten neden, og derfor bør det tages alvorligt at alle.
Men hvad skal man så finde på at lave, imens man sidder i karantæne? Eller måske du blot er hjemsendt fra arbejde, og har derfor utroligt meget fritid mellem hænderne. Ja, så gælder det om at få de timer benyttet med andre aktiviteter, så man ikke blot ender med at blive fuldstændig afhængig af diverse streaming tjenester.
Sørg for at holde dig aktiv
Selvom du måske er fanget inde døre, så er det vigtigt at man får bare en smule aktivitet i kroppen. Hvis man blot lægger sig hen på sofaen hele dagen, så tager ikke bare kroppen skade, men sindet bliver også dovent, og det bliver svært at komme ordentligt i gang igen efter endt karantæne.
Der findes mange måder hvorpå man kan holde sig aktiv i hjemmet. Det kan være en ugentlig hovedrengøring, hvor man før rørt sig i i hvert fald et par timer. Måske det ikke er nok for dig? Så findes der rigtig mange hjemmeøvelser man kan lave, og der findes i den forbindelse også mange gode YouTube videoer med hjemmetræning man kan lave. Og så behøver det heller ikke at tage lang tid. 20-30 minutter om dagen kan være rigeligt.
Få bugt med lasterne
Med alt den tid mellem hænderne giver det rig mulighed for at indhente på nogle huslige eller personlige projekter man har udskudt i længe. Måske man længe har haft et ønske at lave mere mad selv – ja, så har man pludselig rig mulighed for at eksperimentere i køkkenet når man enten er hjemsendt eller er i karantæne. Det kan også være at dele af huset trænger til en kærlig hånd, hvorfor man med fordel kan sætte i gang på et sådant projekt.
Overordnet set så gælder det blot om, IKKE at falde hen på sofaen. Udnyt tiden, og så få det bedste ud af en ellers svær tid vi alle går igennem for tiden. Ingen ved hvornår det officielt slutter, men det tyder på at det kan være ved lidt endnu.